Aarhus Universitets segl

Tang kan afhjælpe fremtidige kriser - men hvad kræver det?

Bliver dansk tangproduktion opskaleret, kan den afhjælpe fremtidige kriser inden for især fødevaremangel og havmiljø – hvis det sker under de rette betingelser.

Annette Bruhn
”Høst savtangen her ved at tage de yderste spidser. Skulle man spise denne her, ville jeg blanchere den. Blancheringen gør den grøn. Man kan bruge den i salater og i supper, man kan lave den til chips i ovnen, og man kan fryse eller tørre den,” fortalte og viste Annette Bruhn, seniorforsker i marin økologi. Foto: Martin Dam Kristensen, Folkeuniversitetet
Forskellige rødalger. Foto: Martin Dam Kristensen, Folkeuniversitetet

40 deltagere var mødt op hos Aarhus Internationale Sejlsportscenter for at høre foredraget ’Kan tang redde verden?’, som Folkeuniversitetet arrangerede i marts med Annette Bruhn, seniorforsker i marin økologi ved Institut for Ecoscience og repræsentant for de marine ressourcer i Center for Cirkulær Bioøkonomi ved Aarhus Universitet (CBIO). Foredraget handlede om de mange fordele ved at dyrke tang langs de nordiske kyster, men også om at holde budskabet om tangs lyksaligheder på et sted, hvor det bliver nuanceret og understøttet af fakta.

Fødevarer, klima, miljø og biodiversitet er kriseramte områder, som kræver snarlig forbedring. Tang kan være med til at afhjælpe kriserne, hvis tangproduktion – på en bæredygtig måde - bliver opskaleret til foder og fødevarer. Men dog ikke i det omfang, som medierne kan give indtryk af.

Truede tangskove

Der findes 400 tangarter i Danmark, som bl.a. er kategoriseret efter de farvestoffer, som de indeholder: grønalger, rødalger og brunalger. Elleve af tangarterne havde Annette Bruhn medbragt til foredraget, efter at hun havde høstet dem i Aarhus Bugten lige nedenfor sejlsportscenteret.

Tang er alger - og ikke planter – men ligesom planter på land, så lever de ved fotosyntese og kan binde CO2 samt fjerne næringsstoffer, som findes i alt for store mængder, og som belaster havmiljøet. Med de rette levebetingelser, såsom større stenrev, som tang kan fæstne sig til, kan der dannes tangskove, som er vigtige habitater og nicher for fisk og andre dyr i havet. Derfor kan stenrev på de rigtige steder, øge biodiversiteten både inden for plante-og dyrelivet i havmiljøet.  

”Vi skal passe på vores tangskove. Tangskove er truede, og de er vigtige for biodiversiteten, men vi har fisket store stenrev til brug i byggerier, frem til det blev forbudt i 2009. Der skal gøres noget nu for beskytte vores tangskove,” fortalte Annette Bruhn.

En fødevare-og foderressource

Med et globalt stigende befolkningstal og et pres på dyrkningsarealer på land vil der i fremtiden mangle fødevarer. Tang er en fødevareressource, der ikke optager landjord og ikke bruger ferskvand, og bliver produktionen opskaleret på en bæredygtig måde, har den et stort potentiale til at kunne nedbringe en fremtidig fødevarekrise og samtidig bidrage positivt til havmiljøet.

”Tangdyrkning kan blive ret stort, og vi har så småt startet produktioner af tre arter, som sukkertang, søl og søsalat på liner i Danmark. Men produktionen skal tage højde for biodiversitet og bæredygtighed,” fortalte Annette Bruhn og fortsatte:

”Global akvakultur af tang udgør årligt 36 mio. ton, hvoraf det meste dyrkes i Asien i havet. Tangdyrkning i Europa og den vestlige verden ikke så udviklet og udgør under 1 pct. af den samlede globale produktion. Man kan dyrke tang i havet – på liner og net. I havet har man kun begrænset kontrol med næring, vandflow og begroning. Hvis man dyrker tang på land - i tanke og i kar – kan næring, vandflow og begroning kontrolleres. Men det kræver mere energi og er derfor dyrere”.

Teknologien er på plads, hvis tangproduktion skal opskaleres tæt på kysten, men anlæggenes placering skal vurderes i forhold til optimal vækst af tangen og anlæggene skal ikke komme i konflikt med andre brugere af havet, hvis produktionen økonomisk og miljømæssigt skal være en bæredygtig løsning. En anden mulighed kan være at placere anlæg til tangproduktion offshore, men den form for teknologi kræver udvikling.

Der mangler standarder for hvordan anlæg skal forvaltes, og aftaler for hvem aftagerne skal være, hvis produktionen af tang skal opskaleres. Producenter af kvægfoder kan være nogle af aftagerne, for foderblandingsforsøg med visse arter af tang viser lovende resultater, hvor kvægets methanproduktion kan reduceres.

”Rødalgen Asparagopsis taxiformis kan reducere køers metanproduktion med op til 98 pct. Men udfordringerne er dels overhovedet at kunne producere nok rødalge, dels kan denne rødalge ikke trives i det danske farvande, og dels er arten ikke hjemmehørende i Danmark, og må derfor ikke dyrkes her. Så en løsning er at producere denne art i et landbaseret dyrkningssystem,” fortalte Annette Bruhn.

Efterspørgsel kan øge tangproduktion

Deltagerne lyttede engageret, mens de havde hænderne i de forskellige tangarter, og de danskproducerede tangchips, samt kiks med tangpesto, der blev spist op.

Tang er ikke en del af danskernes madkultur, som den er i Asien. Men vi indtager det, uden at mange af os er opmærksomme på det, da tang bliver brugt som teknisk ingrediens. Deriblandt giver det kakaomælk og budding en cremet konsistens og virker som fortykningsmiddel i is og vingummi.

Men tang kan også spises frisk eller tørret i supper eller salater.

”Høst fingertangen her fra vækstpunktet. Skulle man spise denne her, ville jeg blanchere den. Blancheringen gør den grøn og reducerer indholdet af iod. Man kan bruge den i salater og i supper, og man kan fryse eller tørre den,” fortalte Annette Bruhn, mens hun holdt en fingertang op.

”Hvad skal der til, for at vi kommer til at spise mere tang?,” lød det fra en af deltagerne.

”Efterspørgsel kan rykke produktionen. Vi kan som forbrugere hjælpe med at få markedet til at vokse. Desuden kan dem, der arbejder med fødevarer, integrere tang i deres produktion samt lave rene tangprodukter. Hvis vi kan få tangen med i måltidskasser og i supermarkeder, så kan det batte noget,” svarede Annette Bruhn, der afsluttede med en opfordring: ”Danmark har så lange kyststrækninger med velsmagende tang. Så høst og spis tang, for der er ikke noget tang, der er giftigt – høst tang der, hvor du også ville bade – og tag kun små mængder. Pas godt på vores tangskove.”


Kontakt:

Seniorforsker Annette Bruhn

Institut for Ecoscience

anbr@ecos.au.dk