Når man skal vælge hvilken form for biomasse, man skal fodre et biogas- eller bioethanolanlæg med, er et af de store spørgsmål: Hvad kan bedst betale sig? Det kan et beregningsværktøj udviklet af Aarhus Universitet, SEGES (Videncentret for Landbrug) og Agro Business Park give et fornuftigt bud på – og på en nem måde. Værktøjet kan også bruges til at analysere forskellige konkrete scenarier før investering eller tilpasninger i de eksisterende værdikæder.
Modelværktøjet er beskrevet og illustreret med et par konkrete regneeksempler for omkostningerne i denne rapport.
Ejere og potentielle investorer i biogas- eller bioethanolanlæg har brug for svar på specifikke spørgsmål: Skal der satses på lokal biomasse, eller skal der hentes biomasse uden for området? Kan det betale sig at købe biomasse længere væk fra lokalområdet? I hvilken form kan det bedst betale sig at skaffe biomassen?
Når man indtaster konkrete data for et anlæg, er det muligt ved hjælp af det nyudviklede modelværktøj at estimere økonomiske og miljømæssige omkostninger. Værktøjet, der er udviklet som en del af projektet "Fra natur til værk: Biomasse til energi" med økonomisk støtte fra Region Midtjylland, kan analysere værdien af en biomasse i hele kæden fra, at den bliver høstet i marken og til, at den anvendes i energiværket.
Værktøjet kan bidrage til at optimere mobiliseringen af biomasse med minimal miljøpåvirkning og minimalt energitab til en fornuftig pris og tilstrækkeligt kvalitet.
Beregningsmodellen analyserer fire forskellige faktorer:
Der kan laves beregninger for de fem hovedtyper af biomasse, dvs. halm, dybstrøelse, enggræs, roer og gylle. Modellen tager hensyn til faktorer og omkostninger, der indgår i de forskellige led i kæden fra høst, transport fra marken og lagring til eventuel behandling (eksempelvis brikettering) og gasudbytte på energiværket.
I rapporten er værktøjet illustreret ved hjælp af to konkrete cases under planlægning, Måbjerg Energy Concept i Holstebro og Biocenter Gudenå ved Almind, hvor der er indtastet specifikke omkostninger baseret på givne forudsætninger. Tallene i rapporten er regneeksempler og skal ikke tolkes som absolutte omkostninger.
Måbjerg-eksemplet er baseret på to forskellige scenarier. I det ene transporteres halm som storballer fra mark via et midlertidigt lager hos landmanden til Måbjerg-værket. I det andet scenarie briketteres halmen på decentrale briketteringsstationer, inden den transporteres til Måbjerg.
Følsomhedsanalyser baseret på Måbjerg-casen viser, at det briketterede halm skal transporteres over 150 km for, at det bliver økonomisk attraktivt at anvende briketter i stedet for storballer, når man kun indregner transportomkostninger. Til gengæld er værdien af briketter højere end værdien af storballer for et biogasanlæg eller ethanolanlæg, fordi briketterne, i modsætning til halmballerne, ikke kræver yderligere forarbejdning.
- Jo mere energi en vare indeholder, desto længere kan den transporteres set fra en økonomisk synsvinkel. Derfor vil markedet forventes at indrette sig, så våde biomasser (gylle) forbliver lokal ressource, mens fugtige biomasser (f.eks. roer eller dybstrøelse) kan transporteres længere. Halmbriketter har potentiale for den længste transport – og dermed det nationale eller nordeuropæiske marked, hedder det i rapporten.
Værktøjet kan anvendes som en brik i at opfylde de ambitiøse politiske målsætninger om et fossilfrit samfund i 2050 ved at give et indspil til et beslutningsgrundlag for investorer og give et indblik i leverancer og prisforhandlinger. Dermed kan modelværktøjet bidrage til en optimeret brug af biomasser med minimal miljøpåvirkning og energitab til en fornuftig pris og god kvalitet, skriver rapportens forfattere.
Projektet "Fra natur til værk: Biomasse til Energi" er støttet økonomisk af Region Midtjylland.
Partnere i projektet: Maabjerg Energy Concept (MEC), Agro Business Park/Innovationsnetværket for Biomasse, SEGES, C.F. Nielsen, Aarhus Universitet og Dansk Halmleverandørforening.
