Der er ikke løftede pegefingre i at overveje, om vi burde genbruge mere. Der er, til gengæld, et løftet øjenbryn, når talen falder på de ganske store tab af ressourcer, som vores almindelige hverdag afstedkommer. For når man som almindelig borger smider f.eks. køkkenaffald ud eller skifter batterier ud i cykellygten, er det så  slut for den værdi, vi kan få ud af den bananskræl eller batteriet.

- Nej, lyder det kontante svar fra en række forskere, der arbejder med den såkaldte ’cirkulære økonomi’. Konceptet handler helt kort forklaret om at holde materialer i et økonomisk kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt. Det bryder med idéen om en lineær værdikæde, som starter med udvinding af ressourcer og ender som affald.

Det moderne samfund er karakteriseret ved et øget forbrug af naturressourcer. Der er flere forklaringer på det; blandt andet den globale befolkningstilvækst og den medfølgende efterspørgsel på fødevarer, og andre goder og tjenester. Den voksende befolkningsmasse, ikke mindst i byerne, giver lige dele muligheder og udfordringer. Spørgsmålet er, viser f.eks. erfaringer fra en jysk provinsby, hvordan man vælger at gå til det. Mere om det senere.

- Der findes tal, der viser at der ryger over 700.000 tons mad ud hvert år i Danmark. Det er mest fra husholdningerne, hvor der kommer over en tredjedel af det samlede tab. Det er  i virkeligheden et dobbelt-tab, vi er ude for her. Dels et tab af fødevarer – og dels et tab af værdifulde ressourcer. Vi kunne bruge det til alt fra bio-brændstof til bioplastik og forskellige former for foder og gødning for eksempel. Men vi taber nærmest det hele, som det ser ud lige nu, forklarer nyligt udnævnt professor Marianne Thomsen fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

Nye roller

Det handler kort sagt om at ændre vores selvopfattelse fra at være ’forbrugere’ i et samfund til at være ’producenter’; for i en cirkulær bioøkonomi er vi hver især en integreret, og vigtig, del af værdikæden. Affald er en naturlig del af et moderne samfund og af en produktionskæde, og i fremtiden bliver vores rolle at ’producere’ det affald, om man vil, der skal gøre den cirkulære værdikæde mulig. Intet affald – ingen kæde. Så udfordringen er ikke blot at minimere affaldet for enhver pris – det er også at sætte relevant pris på samfundets ’råstof’.

- Vi er primærleverandør af den råvare, der vil præge fremtidens økonomi på flere niveauer. Affald er ikke et dækkende ord mere, for vi ved efterhånden, at det er en ressource, der kan udnyttes til nyttige formål til gavn for samfundet. Forskning i cirkulær økonomi understøtter omstillingen mod nye forretningsmodeller og anvendelser af ressourcerne i affaldet. Det kan for eksempel ske ved, at man fokuserer på at ændre den måde, hvorpå bymiljøer kan etablere nye former for værdiskabelse i genanvendelse af biomasse, siger Marianne Thomsen. 

Figur: Bioaffald er en ressource, som kan anvendes i en række bioraffineringsprocesser og f.eks. blive til værdifulde bioprodukter: biobrændstoffer som biogas og biodiesel, biokemikalier, bioplastik, foderprodukter og gødning. I cirkulær bioøkonomi er målet at holde ressourcerne så højt i det såkaldte affaldshieraki – som ses her – som muligt. Det er, bl.a., det, projektet om affald i bymiljøerne skal forske i.

Ordet ’affald’ er misvisende

Biomasse i byerne er et af hovedformålene i et nyt, tværfagligt europæisk forskningsprojekt kaldet DECISIVE. Projektet tager udgangspunkt i, at bymiljøerne er støt stigende i omfang overalt, hvilket stiller stadigt større krav til affaldshåndtering og adgang til energi og fødevarer i de urbane områder. For at vende tilbage til bananskrællen i affaldsposen, så vil projektet koble lokale affaldsopsamlings-netværk sammen med raffineringsteknologier, der så kan danne cirkulære bioværdikæder.

- Det kan koges ind til, at værdikæden er cirkulær som udgangspunkt. Lad os tage et eksempel; hvis man smider et batteri ud, så vil det over tid blive en uønsket del af den biologiske cyklus og kunne komme tilbage i form af mikroforureninger i din mad. Med andre ord: du bliver nok det, du spiser – men du spiser det, du smider ud. Det er muligt at finde nye metoder til at skabe nye værdikæder, der er medtager hele livscyklussen af f.eks. batteriet eller bananskrællen, så det kan indgå i positive processer til gavn for økonomien og for økologien. Så kan vi skabe bioøkonomisk vækst, miljøforbedringer og modvirke klimaforandring på en og samme tid, og lukrere på det cirkulære, der alligevel foregår, siger Marianne Thomsen. 

Forskningsaktiviteterne på Center for Cirkulær Bioøkonomi, der indvies d. 23/5 2017, adresserer et politisk og samfundsmæssigt fokus på bl.a. stigende ressourceknaphed og miljødegradering. Forhold, der ganske vist er tæt forbundne, men som ofte undersøges separat. Arbejdet, som Marianne Thomsen og andre bliver en del af, vil bidrage med en mere holistisk tilgang, for der skal være fokus på at skabe nye højværdistoffer og lægge grundstenene til en ny form for samfundsøkonomi.

- Det er nødvendigt med mere ressourceeffektive produktionssystemer, og der er et stort samfunds- og erhvervsmæssigt potentiale i at gå fra en fossil baseret økonomi til en cirkulær og biobaseret økonomi. Det betyder, at fossile råstoffer erstattes med biomasse i form af f.eks. husholdningsaffald. Alt har værdi – og vi taber en stor del af det på gulvet nu, når vi ikke ser på det her med systemiske briller, forklarer professoren. 

Den midtjyske forbindelse

Den jyske provinsby Ry har ca. 6.000 indbyggere. Byen er et eksempel på, hvordan cirkulær økonomi kan tage sig ud og give et lokalsamfund en værdi. Et netværk af borgere i byen indgik i et projekt, ”Grib dit affald”, for at undersøge, hvordan et mindre bysamfund som Ry kunne gøre husholdningsaffald til en lokal ressource. Det konkrete slutmål var at opvarme et lokalt svømmebad med varme fra et biogasanlæg – men for forskerne på Aarhus Universitet gav det også bevis på, at det er muligt at skabe en systemisk tilgang, der kan omdanne de mellem 60 og 120 kg organisk affald, vi hver producerer årligt, til bæredygtig værdi og potentiale for at skabe forretningsmuligheder på basis af affaldet.

- Her så vi, at cirkulær økonomi åbner mulighed for, at de ressourcer, som ellers ville være endt som affald, kan fungere som input i et nyt kredsløb. Det handler om nytænkende forretningsmodeller, hvor forbrugeren kan returnere produktet til reparation eller opgradering – eller som restprodukter til videre forarbejdning som vi så det i Ry. Der er al mulig grund til at skabe vækst via den cirkulære tankegang. Vi skabte en til returflasker – hvorfor ikke også skabe en for andre restprodukter? Det bliver et af de svar, vi vil arbejde systemisk mod i arbejdet i Center for Cirkulær Bioøkonomi og i EU-projektet DECISIVE, forklarer Marianne Thomsen, og fortsætter:

- Den helt centrale udfordring har været, at løsningen til at skabe en ny samfundsøkonomi kræver et tæt samarbejde imellem myndigheder, borgere og erhvervsliv og ikke mindst tværfagligt forskningsarbejde. Det får vi nu.

Kontakt:

Professor Marianne Thomsen
Institut for Miljøvidenskab, AU  
Mail: mth@envs.au.dk 
Telefon: 8715 8602
Mobil: 2229 2627