Aarhus Universitets segl

Grøn revolution fra GO-GRASS projektet

Ny video viser, hvordan dansk græs kan erstatte soja i dyrefoder

Foto: Screenshot - Youtube

Den globale efterspørgsel efter soja, som dyrefoder ser ikke ud til at blive mindre i fremtiden. 

Dette lægger et enormt pres på naturområder og biodiversitet i sojaproduktionsregioner, og global transport har en dårlig indvirkning på vores klima.

Forskere fra CBIO - Center for Circular Bioeconomy ved Aarhus Universitet søger efter lokalt dyrkede, bæredygtige alternativer til sojaimport til dyrefoder som del af det europæisk finansierede projekt GO-GRASS.

En lovende kandidat er græs.

Ved CBIO findes et demonstrationsanlæg, hvor de forskere, der er en del af GO-GRASS-projekter, driver et mindre bioraffinaderi. Her produceres protein fra græs.

Et af målene med GO-GRASS projektet er at opnå en optimering af bioraffinaderiprocessen, så man i fremtiden kan opnå et højt udbytte og renhed af protein til fodring af svin og fjerkræ.

Derudover vil forskerne arbejde på at undersøge biprodukterne fra bioraffinaderiprocessen med fokus på at genanvende næringsstoffer og skabe bioenergi og biomaterialer

Græsprotein - hvordan fungerer det?

I en ny video beskriver forskerne, hvordan sojadyrkning og import lægger enormt pres på naturområder, biodiversitet og vores klima, samt hvordan de på CBIO-demonstrationsstationen leder efter lokalt dyrkede bæredygtige alternativer til husdyrfoder.

Læs mere

Besøg GO-Grass website (https://www.go-grass.eu/denmark/) for at få flere oplysninger.

Følg Go-Grass på Twitter (@gograsseu), LinkedIn (GO-GRASS) eller Instagram (@gograsseu).

Dette projekt har modtaget støtte fra Den Europæiske Unions Horizon 2020 Research and Innovation-program under tilskudsaftale nr. 862674.