Aarhus Universitets segl

Fremtidens bæredygtige byggeklodser

Lancering af Det Nationale Bioøkonomipanels anbefaling "Bæredygtige byggeklodser til fremtiden"

Foto: Lise Balsby - AU Kommunikation

I dag fredag den 13. december afslører Det Nationale Bioøkonomipanel deres anbefalinger om, hvordan Danmark kan komme et skridt nærmere den grønne omstilling inden for bæredygtige materialer til tekstiler, emballage og produkter med lang levetid.

Den officielle lancering finder sted på Børsen, hvor fødevareminister Mogens Jensen vil tage imod anbefalingerne på vegne af regeringen. I en fremtid, hvor vi i stigende grad skal klare os uden kul og olie, kommer en del af løsningen fra bæredygtig brug af jordens biologiske ressourcer.

Det Nationale Bioøkonomipanel råber vagt i gevær og understreger, at der langt fra er biomasse nok i verden til at udfylde hullerne efter de fossile ressourcer, der skal udfases. Derfor skal biomassen prioriteres til de områder, hvor den skaber mest værdi for samfundet.

Den øvrige del af løsningen og vejen mod uafhængighed af fossile ressourcer skal komme fra cirkulær økonomi, og ved at bjerge CO2 fra atmosfæren.

Læs mere om Det Nationale Bioøkonomipanel her.

Se anbefalingerne "Bæredygtige byggeklodser til fremtiden" her.