Aarhus Universitets segl

Platform for innovative dyrkningssystemer

Aarhus Universitet har etableret en række sædskifteforsøg, der giver mulighed for at udpege nye bioøkonomiske produktionssystemer, som kan være helt forskellige fra eksisterende produktionssystemer. Forsøgene giver mulighed for at udforske langtidseffekter af nye biomassesystemer og sammenligne dem med traditionelle sædskifter; f.eks. i forhold til: 

  • Effektivitet i udnyttelse af indstråling, vand og næring
  • Udbytte og kvalitet til bioraffinering (arter og sorter)
  • Nitratudvaskning og kulstofindhold i jord
  • Ukrudtsflora, sygdomme, skadedyr m.m.
  • Jordfauna, vildtskjul m.m.