I Sverige blev der i 2017 offentliggjort en rapport fra den svenske stats offentlige undersøgelser med titlen "Fra værdikæde til værdikredsløb", hvor man ganske vist ikke fokuserer på primær produktion, men ser tilbage og siger: 

"... væksten i det industrielle samfund ... har været præget af en lineær økonomi, der forenklet bygger på udvinding af naturressourcer, produktion, forbrug og derefter at slippe af med affaldet ”. 

I rapporten hedder det: 

"Der savnes konkrete ambitioner og mål og en strategisk sammenhæng, hvilket svækker effekten af alle de individuelle aktiviteter der foregår".

I værdicirklen – til forskel fra værdikæden - genbruges eller genanvendes ressourcer i biologiske eller tekniske cyklusser. I 2021 vil det svensk-danske, EU-finansierede Green Valleys-projekt rapportere om resultaterne fra tre års forskning og studier af, hvordan vi inden for landbruget kan finde rentable cirkulære systemløsninger til regional produktion af bioenergi, samtidig med at vi øger produktionen af højværdi proteinfoder. Dette skal være med til at erstatte sojaimporten fra det amerikanske kontinent, en import som er stor ikke bare i Danmark og Sverige, men i hele EU.

Regionalt samarbejde - øget uafhængighed 

Soja er en af ​​de importerede foderråvarer, der i stort omfang bruges i fodersammensætningen til fjerkræ, grise og højtydende malkekvæg. Soja er dog forbundet med en lang række negative miljøeffekter, så som: afskovning, stort pesticidforbrug, tab af biodiversitet, lang transport via skibe med udledning af CO₂ til følge og endelig en mangel på cirkulære plantenæringsstrømme. Derfor er der meget stærke incitamenter for at samle kræfterne og samarbejde om at skabe en mere cirkulær økonomi i landbruget. Et samarbejde der forbinder behovet for bioenergi med regional proteinproduktion. Green Valleys-projektet gør dette gennem udviklingsplatformen for grøn bioraffinering i Midtjylland og i Västra Götaland. Projektets grænseoverskridende arbejde i med at teste og udvikle bioraffinaderier i forskellige nordiske regioner sikrer, at vi - parallelt med den lokale udvikling - lærer af hinanden.

Grøn bioraffinering giver energi, proteinfoder og en række miljøfordele

Dyrkning af græs har en række positive miljømæssige fordele sammenlignet med andre afgrøder. Det bidrager til at skabe en god og sund jord, som er gunstig for mikrolivet. Når der introduceres græsmarker i sædskifter, der ellers domineres af korn, øges jordens muldindhold, og dermed bliver jorden et kulstofdræn. Dyrkning af græs kræver meget lidt eller ingen pesticider. Da jorden er grøn året rundt, er tabet af kvælstof og fosfor til vandløb og åer også lille. Gennem grønne bioraffinaderier, der forædler biomassen fra græsmarken, får vi skabt flere afsætningsmuligheder for græsdyrkerne. 

Gennem udviklingsplatformen Green Valleys med testfaciliteter i Västra Götaland og Midtjylland tester og demonstrerer vi, hvordan græs og bælgplanter fra græsmarken ikke kun bliver grovfoder for drøvtyggere, men også ender som proteinfoder til svin og råmateriale til det kraftfoder, som vi giver til drøvtyggere, mens vi samtidig får energiråvarer til biogasproduktion og / eller bioethanol.

En øget græsdyrkning med flere afsætningsområder end det traditionelle grovfoder, giver flere åbninger for en omstilling til et bæredygtigt landbrug.

Grønt protein er relevant at sammenligne med andre typer som fx soja og majs. 

Udviklingsplatformen arbejder med optimering af dels processer til produktion af proteinkoncentrat fra græsset og dels bioenergiproduktion fra sidestrømmene fra denne proteinproduktion. En del af optimeringsarbejdet er at nå et så højt råproteinindhold i proteinkoncentratet som muligt. 

Fodersammensætninger, der kan fungere som alternativer til soja erstatter i dag i vid udstrækning soja med raps, ærter eller hestebønner. Forskere fra Green Valleys kan nu vise resultater, der så rigeligt matcher det råproteinindhold, som disse erstatningsprodukter opnår (ærter 24%, hestebønner 29%, rapskage 38%; fakta fra det svenske Naturskyddsföreningens rapport: ”Soja som foder och livsmedel i Sverige"). Til dato er der opnået proteinkoncentrater fra grøn biomasse med et råproteinindhold på ca. 50% hos Aarhus Universitet - Foulum. Det skal sammenlignes med de ca. 45% råprotein, som sojakagen indeholder. 

Forretningsmuligheder åbnes regionalt

Forskerne studerer og analyserer proces-flows og fleksibilitet i Green Valleys. Det gælder både ud fra et miljø- & klimaperspektiv og ud fra et økonomisk perspektiv. 

Cirkulær økonomi involverer komplekse systemer. I Green Valleys kombineres moderne teknologi med stærke faglige kompetencer inden for bl.a. agronomi og ingeniørvidenskab. Resultaterne fra Green Valleys-projektet skaber muligheder for virksomheder og bedrifter med interesse for forretningsmodeller inden for cirkulær bioøkonomi og bæredygtigt landbrug. I efteråret 2020 får vi mulighed for i praksis at se, hvordan grøn bioraffinering fungerer. Det foregår med forskere tilstede, så der vil være mulighed for at indgå i dialog om, hvordan vi skaber betingelserne for implementeringen af den nye teknologi og viden, som er baseret på fremtidens syn på, hvordan værdi skabes i værdicirkler snarere end i værdikæder. 

Demonstration af grøn bioraffinering 7. oktober 2020: Sötåsen Naturbruksskolan Sötåsen, Töreboda.

Dialog med videnspersoner om grøn bioraffinering 11. november 2020: Skive kommune.

Kontakt

Interesseret i at deltage i kommende demonstrationer og dialog om grøn bioraffinering?

Kontakt os venligst:

Sverige: Maria Hjortmark, maria.hjortmark@agrovast.se 

Danmark: Rasmus Højegaard-Vibild, ravi@skivekommune.dk