Tang indeholder særlige bioaktive stoffer, der kan bruges til fremstilling af fødevarer og kosmetik. Med afsæt i en bevilling på 11,8 mio. kroner fra Innovationsfonden indgår Aarhus Universitet i MAB4 projektet, hvor det bl.a. er målet at øge produktionen af sukkertang i danske og færøske farvande. 

Reb på reb fulde af tangplanter under havoverfladen er et velkendt syn især i Østen, men dyrkningen af tang er endnu på et beskedent niveau i Danmark og resten af Europa.

Tang er en relativt ny råvare i den vestlige del af verden. MakroAlge Bioraffinering til højværdiprodukter (MAB4) er et nyt projekt, der sigter imod at dyrke tang og udvinde tangens særlige kemiske stoffer til produktion af foder, fødevareingredienser og hudcremer på en klimarigtig måde. Dermed kan det også afhjælpe presset på landbrugsjord, hvor der dårligt er plads til at dyrke flere afgrøder. Projektet er finansieret af Innovationsfonden.

Forskerne fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet får til opgave at lede den del af projektet, der skal udvikle og teste nye metoder til at dyrke tangen. Aarhus Universitet indgår dermed i MAB4 projektet sammen med bl.a. en række andre danske universiteter og private aktører, hvor det bl.a. er målet at øge produktionen af sukkertang i danske og færøske farvande.

Tang har ingen rødder. Men i samme øjeblik en tangspore møder et fast legeme, limer den sig fast og spirer til en tangplante. Derfor kan man dyrke tang på reb. Men andre steder i Europa har man gode erfaringer med at dyrke tang på andet end reb. Eksempelvis på 2D-tekstiler der ligner lagner i metermål, hvor man kan dyrke på begge sider af lagenet og opnå en større produktion. Målet er at overføre de nye teknologier til Kattegat for at øge produktionen af tang.

- Dyrkning af tang er et win-win scenarie, hvor man både producerer en ny og enestående biomasse, og samtidig forbedrer havmiljøet fordi tangen optager overskydende næringsstoffer fra havvandet, siger Annette Bruhn, forsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Brunalgerne, som sukkertang, indeholder forskellige stoffer såsom antioxidanter, protein, polysakkarider og mineraler, som kan benyttes inden for produktion af funktionelle ingredienser i foder, fødevarer og hudcremer. Eksempelvis har sukkermolekylet laminarin vist sig at have anti-tumor, anti-koagolative, anti-inflammatoriske og anti-koagulerende virkning.

- Målet med projektet er at bruge tangen til foder, fødevareingredienser og hudcremer. På visse tidspunkter af året er indholdet af algernes aktive stoffer er højst og her kan vi høste tangen til foder eller fødevarer direkte ude på snorene i havet. På andre tider af året må vi raffinere stofferne i tangen til den renhedsgrad, der måtte være behov for, siger projektleder Anne Belinda Bjerre, adjungeret professor Aalborg Universitet og seniorkonsulent ved Teknologisk Institut.

MAB4 projektet udføres af et konsortium af nationale og internationale tang- og bioraffineringseksperter fra universiteter, GTS-institutter, små og mellemstore virksomheder samt relevante industrielle slutbrugere. Resultaterne fra MAB4 vil være med til at vise vejen for dyrkning af tang og industriel udnyttelse af tangens spændende indholdsstoffer i fremtidens biobaserede samfund.