Om afgrøder og miljø

Afgrøder til biomasse

Produktion af biomasse er i princippet en metode, hvor sollys omdannes til energi. Omdannelsen sker via plantevæksten, og jo større planteproduktionen er pr. enhed, jo mere effektiv er omdannelsen af sollys til energi.

I Danmark vil det være muligt at øge biomasseudbyttet fra jordbruget kraftigt ved at skifte til nye afgrøder. I naturen findes forskellige typer fotosyntese, og under varme forhold er den såkaldte C4-fotosyntese ca. 30 procent mere effektiv til at udnytte solens energi end den C3-fotosyntese, som de fleste danske afgrøder i dag benytter.

Elefantgræs, som mange kender fra danske haver, er en af de få planter med C4-fotosyntese, og da den samtidig har en lang vækstsæson, kan den samlet set udnytte solens indstråling over året så effektivt, at den formentlig vil kunne producere dobbelt så meget biomasse, som en hvedeafgrøde i dag producer i både halm og kerne. Og det er vel at mærke med 70 procent mindre nitratudvaskning, mindre drivhusgasudslip og med mindre brug af pesticider.

Hvis elefantgræs udnyttes i et bioraffinaderi vil ca. 1/3 af biomassen formentlig kunne udnyttes til foder og dermed levere ligeså meget foder som den hvedemark, den erstatter, hvortil kommer bioetanol og brændsel til kraftvarme. Hvis det kan realiseres, er der ikke nogen indirekte miljøeffekter fra reduceret fødevareproduktion, men kun positive effekter på miljø, klima og energi-forsyning.

 

Potentiale for øget udbytte ved dyrkning af biomasse

Dagens udbytte af hvede: 9 ton tørstof/ha                                       
Potentielt udbytte af vinterrug + majs: 18 ton tørstof/ha

Dagens udbytte af majs: 12 ton tørstof/ha                                              
Potentielt udbytte af elefantgræs: 20 ton tørstof/ha

 

 

Fordele for klima og miljø

Der er et stort potentiale for klima og energi ved at omlægge dyrkningen af enårige afgrøder som hvede og raps til flerårige afgrøder som græs, pil eller elefantgræs. Flere undersøgelser viser, at der kan lagres op til 3 ton kulstof årligt i jorden under en hektar med flerårige afgrøder, samtidigt med at der produceres bioenergi over jorden. Hvis det viser sig at holde stik i praksis, kan kulstoflagringen alene bidrage med en CO2-reduktion på 11 ton CO2 pr. ha om året. Hvis der dyrkes pil på 100.000 ha (ca. 4 procent af landbrugsarealet), vil denne kulstofbinding svare til knap 2 procent af de samlede danske CO2-udledninger.

En anden bæredygtig mulighed er at omlægge kornarealer, der i dag medvirker til store udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet, til produktion af flerårige energiafgrøder (f.eks. pil eller græs). Det er en meget effektiv måde at reducere nitratudvaskningen på. Dyrkning af flerårige energiafgrøder kan altså både sikre mere biomasse, bedre vandmiljø og en stor drivhusgasreduktion.

 

Klima og miljøfordele ved flerårige energiafgrøder i forhold til enårige

70 procent reduktion i nitratudvaskning

60 procent reduktion i pesticidforbrug

60 procent større drivhusgasreduktion