HTL-anlæg

Aarhus Universitet har designet og opbygget et pilotanlæg til hydrotermisk omdannelse af biomasse til kemikalier eller brændstof, der kan iblandes eller erstatte motorbrændstoffer.

Processen kaldes populært for HTL (Hydrothermal Liquefaction). Helt konkret blandes organisk materiale med vand og udsættes for høje tryk på 150-350 bar og temperaturer på 300-450 grader. Resultatet er efter en kort behandlingstid en tyktflydende olie, som kan raffineres til både dieselolie og en lang række andre produkter.

I anlægget er det muligt at arbejde i en kontinuerlig proces, hvor trykket opretholdes, og varmetabet reduceres via genindvinding. Det betyder, at anlægget forventes at have en langt højere energieffektivitet end tidligere anlæg - og et af parametrene i designet af pilotprojektet er genanvendelse af en stor del af den varme, som benyttes til at opvarme biomassen. 

Pilotanlægget er designet med henblik på efterfølgende mulighed for opskalering til demonstrations- og fuldskala. 

I regi af platformen bliver det bl.a. muligt at gennemføre forskning i:

  • Omdannelse af våde lignocelluloseholdige biprodukter fra landbrug og industri
  • Omdannelse af (energi)afgrøder, efterafgrøder og afgrødefraktioner fra landbruget
  • Omdannelse af organiske affaldsprodukter fra husholdninger, landbrug og industri
  • Kemiske analyser af fraktioner og økotoksisk vurdering af restprodukter

 

 

Kontakt

Ib Johannsen
Lektor

Tlf.: +4521356050
E-mail:


Bjørn Sjøgren Kilsgaard
Ph.d.-studerende

Tlf.: +4560709513
E-mail:

Adresse

Blichers Alle 20, bygning L38
8830 Tjele