Køer har også glæde af bioenergi

Malkekøer kan udnytte biprodukter fra den stigende produktion af bioenergi. I et samarbejde på tværs af sektoren er der indsamlet viden og erfaring om biprodukternes anvendelse i foderrationen til malkekøer.


Den stærkt stigende fremstilling af bioenergi i verden giver kvægbrugserhvervet nye, interessante muligheder for at anvende nogle af de biprodukter, som er resultatet af den støt stigende energifremstilling.

Forskere fra Aarhus Universitet har sammen med DLG, Arla Food og AgroTech undersøgt erfaringer og viden om biprodukternes anvendelse i foderrationen til malkekøer.

Og konklusionen er klar: Biprodukter fra produktionen af bioenergi kan i høj grad udnyttes i fodringen af malkekøer, uden at det har negative konsekvenser på parametre som foderoptagelse eller mælkeydelse og -kvalitet.

Biprodukterne fra bioenergi-sektoren er først og fremmest bærme, glycerol og proteinrige pressekager og skrå, som for eksempel rapskager og –skrå.

Biprodukter kan erstatte soja

Bærme, der er et restprodukt fra fremstilling af bioetanol fra korn og majs, forekommer i forskellige former. Bærme har dog kun været anvendt i Danmark i meget begrænset omfang, men produktet kan indgå i foderrationen.

- Der er god dokumentation for, at bærme i såvel frisk men især tørret form og af god og kendt kvalitet kan indgå med op til 30 procent i foderrationen (tørstofbasis) til malkekøer og erstatte proteinkilder af god kvalitet, som for eksempel soja- og rapsprodukter, uden negative effekter på foderoptagelse eller mælkeydelse, forklarer Jakob Sehested, lektor på Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.

Biprodukterne fra produktion af biodiesel er de føromtalte glycerol og proteinrige pressekager og skrå. Selv om glycerol er et nyt produkt som egentlig fodermiddel, tyder det ifølge undersøgelsen på, at rå glycerol i god kvalitet kan udgøre en betydelig del af foderet til malkekøer som erstatning for energifoder i form af for eksempel stivelsesholdige fodermidler. Det samme gør sig gældende for rapskager og –skrå, der også kan anvendes med et godt resultat i fodringen af køer og kan erstatte sojaskrå.

Lavt klimaaftryk

Biprodukternes klimaaftryk, som kommer fra dyrkning, forarbejdning og transport, er også gunstigt set i forhold til soja, der ikke mindst er belastet af den udledning af drivhusgasser, der forekommer, når soja transporteres fra Sydamerika til Europa med skibe. Hvor soja ifølge forskning har et klimaaftryk på 725 gram CO2-ækvivalent, er belastningen med kornbærme blot 300 gram.

Jakob Sehested peger på, at biprodukternes indvirkning på mælkens sammensætning og kvalitet er et område, der er fokus på. Hvis biprodukterne ændrer foderrationens fedtindhold og fedtsyreprofil, vil det påvirke mælkens fedtindhold og fedtsyreprofil. Mens fodring med bærme ikke forventes at påvirke mælkens smag, er der i enkelte tilfælde konstateret smagsafvigelser i mælk med fodring med store mængder glycerol (15 procent af tørstof) og rapskager (20 procent af tørstof).

Kontakt

Jakob Sehested
Lektor - Sektionsleder

Tlf.: +4587157893
E-mail:

Om projektet

Projektet ”Bedre kvalitet af biprodukter som fodermidler til malkekøer” løb i perioden 2012 til 2014 og var støttet økonomisk af Mælkeafgiftsfonden. Udover Aarhus Universitet deltog AgroTech, DLG og Arla Foods.

Læs mere i denne rapport